Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEnfamiliehuse”De næste år skal der være farver over alt”

”De næste år skal der være farver over alt”

Vi er på vej væk fra pastelfarverne og de glatte og matte flader og fliser. Nu skal der drøn på sanserne, når vi skal indrette vores nybyggede hus: Levende materialer med struktur i overfladen, luksuriøse sove- og badeværelser, som vi oplever det på hotellerne, og farver fra naturens eget skatkammer.

Det forudsiger HHM’s dygtige byggerådgiver og indretningskonsulent, Pernille Clausen.

Vi har besøgt hende ved hjemmearbejdsbordet, hvor hun lige nu udvikler idéer til vores næste udstillingshuse og rådgiver vores kunder, som har masser af individuelle ønsker og krav til deres drømmehjem.

Farver i alle rum
I de kommende år vil vi se RIGTIG mange farver. Vi bevæger os mod de støvede nuancer som brune, gråbrune og brændte jordfarver. Og blå – i støvede nuancer. Forestil dig en vinterhimmel om morgenen, når den er både blå og diset,” forklarer Pernille alt imens hun rykker rundt på farver og hustegninger på sit ”mood board”, som er en fleksibel form for kollage af idéer i digital- eller papirform.

Spejlblanke fliser
De støvede farver går også igen på fliserne særligt i badeværelserne, men på en helt anden måde. Pernille uddyber:

Vi har de sidste par år set mange flotte, matte fliser i grålige og mørke toner. Det er slut nu. Nu skal fliserne være spejlblanke – og farvefulde. Og når vi taler fliser, skal vi også tale mønstre.  Vi er klar på at sætte fliserne på alle mulige forskellige måder. Det kunne være runde mønstre eller et smukt sildebensmønster, der lige nu er noget af det hotteste på badeværelset – i farver naturligvis.

I øjeblikket har jeg f.eks. kunder, der vil have enten grønne, blå eller lyserøde fliser på badeværelset. Det er måske lidt svært at forestille sig, hvis du ikke ved selvsyn har set, hvor stort vores fliseudvalg er. Men det er virkelig vanvittigt flot. Det er også vovet og hamrende personligt”.

Levende overflader med teksturer
Derudover skal du tænke i teksturer. En maling er ikke bare en maling med en glat overflade. Den skal være levende.

Vi bruger indfarvet spartelmasse til at skabe smukke vægge i vores udstillingshuse, og mange af vores kunder er hoppet med på de produkter. Den indfarvede spartelmasse kan virkelig trylle et rum om til noget helt særligt. Vores dygtige husmalere har også været på kursus i gamle italienske malerteknikker: Så hvis du ønsker dig et væglook i marmor, børstet, rå beton, irret kobber eller måske velour, så er de klare til at levere. Det giver dit sove- eller badeværelse det helt gennemførte og eksklusive hotel suite-look med overdådige materialer og teksturer”.

Pernille vigtigste råd
Mit vigtigste råd til jer, der skal i gang med at bygge hus: VIS HVEM I ER! Og lad jer ikke begrænse af, hvad I tror, andre ville vælge eller kan lide. Jeg oplever et enormt behov blandt vores kunder for at vise individualitet og personlighed. Og nogle gange skal man lige have et lille ’nudge’ for at stå ved sit valg, sin stil og sit udtryk. Det hjælper jeg rigtig gerne med,” griner Pernille og understreger:

Mit job er ikke at sælge et typehus. For vi laver ikke typehuse.  Vi bygger individuelle huse til de mennesker, der skal bo i dem. Det er det, der kendetegner et HHM-hus, men først og fremmest et Lisbeth og Ole-hus, et Søren og Anne-hus et Kent og Susanne-hus osv.

Nu har Pernille ikke mere tid. Hun skal i gang med et online-møde med et kundepar, der netop har kastet sig ud i husbygger-eventyret.

Vil I også i gang med at puste liv i drømmen om jeres nye hjem? Så har vi en rigtig god idé. En privat og helt sikker fremvisning af vores smukke udstillingshuse på Cirkelbuen i Hillerød for dig og din partner.

Ring til Pernille på tlf. 2675 3308. Så kan I bestille fremvisningen og HELT SIKKERT også få en spændende snak om indretning, farver, arkitektur, børneværelser og alt muligt andet.

Læs også vores arkitekt Siris gode råd til, hvor I som familie skal begynde, når I skal bygge jeres drømmehjem.

Du kan også møde en af vores ingeniører. Theis’ arbejde er ikke noget, du ser, men vi kan love, at du ville savne det, hvis det ikke var der. Mød også Patrick, der er en af vores byggeledere. Han sørger for at jeres hus bliver styret sikkert i mål.