FINALIST – ÅRETS EJERLEDER 2021
Når kåringen af ”Årets Ejerleder 2021” i hovedstadsområdet bliver afholdt den 9. november, er det med vores administrerende direktør Svend Pedersen som finalist.
Det er revisions- og konsulentvirksomheden PWC, i samarbejde med Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, som netop har kåret hovedstadens tre ejerleder-finalister.
Årets tema er bæredygtighed. De enkelte ejerledere er valgt ud fra den centrale rolle, som de har spillet i deres virksomheds succes, ligesom de er med til at skabe en bæredygtig fremtid ved at engagere sig i det samfund, som de er en del af på særligt det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område.
I juryens begrundelse er der blandt andet lagt vægt på Svends meget professionelle drift af selskabet samt hans store fokus på økonomi, CSR og miljø. Et yderligere omdrejningspunkt er HHM’s store indsats for at sikre medarbejdere og fagentreprenører et sundt og sikkert, fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
”Det er en meget stor ære for mig at blive nomineret til Årets Ejerleder 2021. Og jeg vil gerne benytte denne anledning til at slå fast, at den udvikling, som HHM har været igennem, er baseret på en stor indsats fra alle de kompetente medarbejdere i virksomheden,” siger Svend Pedersen.
Svend Pedersen har som hovedaktionær og ejerleder i HHM stået i front for virksomheden siden 2004. HHM er blandt de få udbydere, der både leverer individuelle, arkitekttegnede enfamiliehuse til det private marked og samtidig er entreprenør på større total- og hovedentrepriser til det professionelle marked.
Det er 18. gang, at kåringen af Årets Ejerleder finder sted. Den 9. november bliver det afgjort, hvem der løber med titlen i hovedstadsområdet. I alt bliver der kåret syv regionale vindere, som går videre til landskåringen den 18. november.
Læs pressemeddelelsen fra PWC her:
Kontaktperson
Svend Pedersen
Adm. direktør
Tlf.: 22 70 70 11
E-mail: sp@hhm.dk