Vi har travlt og søger derfor et dygtigt, kvalitetsbevidst og professionelt betonsjak på fire til seks personer.
Jeres opgaver:
- Betonarbejder med fundamenter og terrændæk.
- Diverse maskinkørsel (gravemaskine mm.).
- Indvendige kloakarbejder.
- Elementmontage.
- Digitalt KS af egne arbejder.
I kommer til at arbejde på større entrepriser i Nordsjælland og Hovedstadsområdet for vores sektion HHM Råhus og Anlæg.
Der er sikret arbejdet langt ind i 2026 for det rette sjak. Så hvis I har lyst til at være en del af en spændende virksomhed med flere faggrupper repræsenteret og med mange forskelligartede byggesager, så hører vi gerne fra jer hurtigst muligt.
Ansættelse er til opstart ca. 1. februar 2025.
Vi har gode og ordnede forhold og aflønner i akkorder.
Det er et krav, at I er bosiddende på Sjælland. Vi aflønner ikke udlægger penge og diæter.
Kontakt: Sektionschef Kasper Wistrup Henningsen på tlf.: 2675 3370 eller send en mail på: kwh@hhm.dk
HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 260 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle, arkitekttegnede enfamiliehuse og om- og tilbygninger samt renovering for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.
Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen og samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.
Læs mere om vores Råhus og Anlægs-afdeling her
Du kan finde vores privatlivspolitik under “Om HHM”