Vi søger en engageret byggeleder, der både kan og har interesse i at understøtte vores projekter praktisk og administrativt.
Vi er en virksomhed, der leverer håndværksmæssig kvalitet i et godt arbejdsmiljø til den aftalte tid og pris – og det er noget, vi er stolte af. Vi arbejder i et samarbejdende miljø, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen, og vi stræber efter, at alle interessenter føler sig respekteret og inddraget i processerne. Størstedelen af vores projekter ligger i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at referere til sektionschefen i Entreprise og bliver en del af et team af motiverede og erfarne medarbejdere i en udviklingsorienteret virksomhed.
Som administrativ byggeleder får du ansvaret for at styre de administrative processer på projekterne og drive arbejdet med bæredygtighed i tæt samspil med dine kollegaer. Vi leder efter en person, der ønsker at fokusere mindre på entreprisestyring og i stedet trives med at tage ansvar for de nævnte arbejdsområder.
Dine primære opgaver vil være at:
- Planlægge, koordinere og yde støtte til de administrative processer på projekterne.
- Sikre korrekt håndtering og rettidig dokumentation i forbindelse med DGNB-certificering, Svanemærkning og øvrige bæredygtige tiltag.
- Arbejde aktivt med LCA-analyser på projektet og sikre løbende nødvendige opdateringer og tiltag af LCA-beregning i tæt dialog med den sagsansvarlige.
Derudover tager du del i den almindelige entreprisestyring i tilpasset omfang til ovenstående primære opgaver.
Dine kvalifikationer
Vi søger en bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med minimum tre års erfaring som byggeleder. Du har erfaring med gennemførelse af DGNB-certificerede projekter og/eller Svanemærkede projekter. Desuden har du kendskab til LCA-beregning og evnen til aktivt at støtte den øvrige byggeledelse i de administrative opgaver på byggeprojekterne.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt.
- Er struktureret og har et stort overblik.
- Er en holdspiller der tager ansvar for egne opgaver.
- Har gode kommunikationsfærdigheder og kan formidle information klart.
- Er vedholdende og god til at følge op.
Vi tilbyder
Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Vi har gode arbejdsforhold med rig mulighed for efteruddannelse, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Samtidig får du en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.
Ansøgning
Hvis du vil høre mere om stilling så kontakt Sektionschef Brian Mikkelsen: bm@hhm.dk eller på mobil 2675 3399.
Send din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson cbp@hhm.dk.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.
HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 200 medarbejdere og en omsætning på +700 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse for private kunder. Vi har egenproduktion indenfor beton, anlæg og fundering, murer, tømrer og VVS.
Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.
Læs mere på www.hhm.dk