Enfamiliehuse Entreprise Om HHM Karriere

Fra byggemodning til elementmontage – bliv praktikant i HHM’s betonafdeling

Skal du i praktik i 2021? Og har du en særlig interesse for alt fra byggemodning til elementmontage? Så er det nu, du skal følge med! Vi leder efter engagerede studerende, der ikke er blege for at stå i mudder til knæene det ene øjeblik, og det næste med næsen begravet i projektgranskning og arbejdsplanlægning på byggekontoret.

Vi laver alt indenfor jord, kloak og beton. Derfor vil du kunne få berøring med alt lige fra byggemodningsprocessen til elementmontagen på råhuset.

Studerende på KEA eller DTU

Du er i gang med din uddannelse indenfor byggeri på KEA eller DTU og er interesseret i at prøve kræfter med entreprenørdelen, der omfatter jord, kloak og beton.

Betonafdelingen, HHM – Sejer Meldgaard, beskæftiger 10 funktionærer og godt 70 håndværkere, og derfor skal du have en særlig interesse for styring af egenproduktion.

Du vil få din daglige gang på byggepladserne, og vi vil involvere dig i alt: Fra den daglige planlægning og produktion på pladsen til de mere overordnede forhold som økonomi og håndtering af egenproduktion.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Projektgranskning
  • Planlægning af arbejder
  • Tilsyn på pladsen
  • Kvalitetsstyring
  • Indkøb og økonomi
  • Akkordering /opmåling af arbejder

Vi søger praktikanter med gå-på-mod, et godt overblik og en konstruktiv tilgang til problemløsning.

Har det fanget din interesse, så glæder vi os til at høre fra dig.

Du kan sende din ansøgning vedlagt CV og karakterblad til HR-chef: Christina Bang Pehrsson på e-mail: praktik@hhm.dk. Husk at mærke den ”Praktik – betonafdelingen”. Ansøgningerne vil løbende blive behandlet.

Har du brug for information om praktikopholdet i vores betonafdeling, kan du kontakte sektionschef Kasper W. Henningsen på tlf.: 2675 3370 eller sende en e-mail på: kwh@hhm.dk

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 260 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle, arkitekttegnede enfamiliehuse og om- og tilbygninger samt renovering for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

 Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen og samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk