Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Kan du holde styr på tropperne og bevare det faglige overblik? - HHM Råhus og Anlæg søger byggeleder

Vi behandler løbende ansøgningerne

Vi er på udkig efter en person, der har erfaring med egenproduktion og som kan styre og planlægge større projekter indenfor beton eller elementmontage.

Hvem er du? Vi er fleksible med hensyn til din baggrund, men du skal være interesseret i rollen som byggeleder og have tre-fem års praktisk erfaring på området.

Udover den praktiske erfaring forestiller vi os, at du enten er formand, bygningskonstruktør eller -ingeniør – gerne med en håndværksmæssig baggrund. Og så skal du have erfaring med og lyst til at lede vores håndværkere.

Hvem er HHM Råhus og Anlæg?
Vi er et forretningsområde under HHM A/S, og vi arbejder indenfor jord, beton, kloak og elementmontage og har en selvstændig funderingssektion.

Vi er en afdeling i stor udvikling, og vi tilbyder et spændende job med mange muligheder og stor frihed under ansvar. Du bliver en del af et funktionærteam på otte medarbejdere. Og sammen driver og udvikler I afdelingen.

Arbejdsopgaverne
Sammen med en projektleder vil du få ansvaret for at gennemføre større projekter i og omkring København. Opgaverne omfatter jord- og betonarbejde samt elementmontage i forbindelse med byggerier. Din hverdag foregår ude på vores byggepladser, hvor du i samarbejde med projektledere og formænd styrer vores egenproduktion.

Som byggeleder i HHM Råhus og Anlæg vil du bl.a. være med til at:

  • Udarbejde tidsplaner.
  • Planlægge og eksekvere arbejdsopgaver.
  • Koordinere og styre intern produktion på byggepladsen.
  • Bestille og indkøbe materialer.
  • Planlægge og sikre levering af betonelementer.
  • Sikre og dokumentere et højt kvalitetsniveau i projekterne.

Andre personlige kvalifikationer:

  • Du har bred erfaring med udførelse af beton eller elementmontage – gerne med en praktisk baggrund.
  • Du har lyst til at indgå i et team med dine kollegaer fordelt på timelønnede og funktionærer – også fra HHM’s andre forretningsområder.
  • Du er positiv og imødekommende.

Vi tilbyder
Som byggeleder i HHM Råhus og Anlæg får du mulighed for at påvirke afdelingen, kulturen og arbejdsmiljøet. Du får stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag former sig, og du får rig mulighed for at udvikle funktionen samt dig selv både menneskeligt og fagligt.

HHM har en kultur, der er præget af stærke værdier, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Hverdagen bliver spændende og udfordrende i en virksomhed med fokus på godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed, og du kommer til at samarbejde med dygtige og ambitiøse kollegaer.

Ansøgning
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kasper Wistrup Henningsen, tlf.: 2675 3370.

Du kan sende din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson – cbp@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler derfor løbende de indkomne ansøgninger. Ansøgere der matcher vores forventninger, vil blive indkaldt til samtale.

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 250 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse for private kunder. Vi har egenproduktion indenfor beton og anlæg, murer, tømrer og VVS.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk