Enfamiliehuse Entreprise Om HHM

Blog

HomeEnfamiliehuseNYT JOB! Kan du få bygherre trygt igennem byggeprocessen og holde en høj kvalitet i produktionen?

NYT JOB! Kan du få bygherre trygt igennem byggeprocessen og holde en høj kvalitet i produktionen?

VI SØGER en byggeleder til HHM Enfamiliehuse

I HHM Enfamiliehuse opfører vi arkitekttegnede enfamiliehuse med en høj grad af individuelle løsninger. Derfor har vi lige så mange forskellige huse, som vi har kunder. Og det giver en masse spændende opgaver samt et højt aktivitetsniveau blandt byggelederne i afdelingen. Vi søger derfor en ny kollega, der er diplomatisk og en god kommunikatør, og som kan lede hele byggeriet fra 1. spadestik til aflevering.

Du bliver en del af et team med fem medarbejdere, og tilsammen driver I udviklingen af afdelingen. Som byggeleder i HHM Enfamiliehuse bliver du bindeleddet mellem produktionen og bygherre med ansvar for egne byggerier, og det kræver et godt engagement og en høj kvalitetsbevidsthed.

Arbejdsopgaverne

Din hverdag vil blive fyldt med:

  • byggeledelse af 7-9 arkitekttegnede enfamiliehuse i høj kvalitet med individuelle løsninger.
  • daglig ledelse af vores egne håndværkere og faste fagentreprenører.
  • dialog med bygherre og deres eventuelle rådgiver.
  • ansvar for kvalitetsstyring og arbejdsmiljø.
  • økonomistyring.

 Dine kvalifikationer
Vi søger en ingeniør eller bygningskonstruktør, eventuelt med en håndværksmæssig baggrund, der har erfaring med byggeledelse, gerne enfamiliehuse, og som kan levere den nødvendige og høje service som vi tilbyder vores privatkunder.

Vi lægger også vægt på:

  • at du har forståelsen for at sætte kunden i centrum.
  • at du har evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret.
  • at du er en holdspiller, der tager ansvar for eget arbejde.
  • at du er målrettet og følger tingene til dørs.

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Du kommer til at arbejde i vores afdeling for Enfamiliehuse, der består af 40 medarbejdere bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og byggerådgivere samt egne håndværkere. Du bliver en del af et team på fem medarbejdere.

Vi har gode arbejdsforhold, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til produktionsleder Jacob Færgemann Hansen på tlf.: 2675 3320 eller mail jph@hhm.dk.

Send din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson cbp@hhm.dk. Skriv “Byggeleder Enfamiliehuse” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

Om os

HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 260 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse samt om- og tilbygninger samt renovering for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

 Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

 

Læs mere på www.hhm.dk