Enfamiliehuse Entreprise Om HHM

Blog

HomeJobNYT JOB! KAN DU HOLDE TUNGEN LIGE I MUNDEN OG FOKUS PÅ KUNDEN?

NYT JOB! KAN DU HOLDE TUNGEN LIGE I MUNDEN OG FOKUS PÅ KUNDEN?

Vi søger en kollega til materialevalg i HHM-Enfamiliehuse

På HHM’s tegnestue arbejder vi med arkitekttegnede enfamiliehuse med stor individualitet. Derfor gør vi også meget ud af at tilbyde vores kunder et bredt materialeudvalg i særklasse. Vi har et højt aktivitetsniveau og mange spændende opgaver. Dette vil vi gerne dele med en ny kollega, der også har lyst til at bidrage til at udvikle afdelingen sammen med resten af teamet på syv medarbejdere.

Vi søger en person, der kan hjælpe vores bygherrer sikkert og trygt igennem deres materialevalgsproces. Det kræver en person, der har et godt overblik, og som er engageret, kvalitetsbevidst, kundeorienteret og nøjagtig i sit arbejde.

Arbejdsopgaverne

Din hverdag vil blive fyldt med:

  • ansvar for vores bygherreres materialevalg til deres hus i høj kvalitet med individuelle løsninger.
  • at sikre at vores bygherrer får en tryg og god oplevelse.
  • at stå for projektoverdragelsen til vores projekteringsteam inden detailprojektering.
  • dialog med bygherrer, samarbejdspartnere og produktionen.

Dine kvalifikationer
Vi søger en bygningskonstruktør eller teknisk designer, der har erfaring med kundehåndtering og tegnestuearbejde samt er tryg i brugen af Revit.

Vi lægger desuden vægt på:

  • at du har et naturligt blik for detaljer.
  • at du er en holdspiller, der tager ansvar for eget arbejde.
  • at du har erfaring med kundehåndtering.
  • at du er målrettet og løsningsorienteret og følger tingene til dørs.
  • at du kan håndtere flere sager på én gang uden at miste overblikket.
  • at du er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med forskellige målgrupper.

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende og udfordrende hverdag i en velfungerende organisation med en stabil og erfaren ledelse. Du kommer til at arbejde i vores afdeling for Enfamiliehuse, der består af 16 medarbejdere bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og byggerådgivere. Du bliver en del af et yngre team på syv medarbejdere.

Vi har gode arbejdsforhold, og du kommer til at samarbejde med erfarne kollegaer i et uformelt miljø. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med bl.a. sundhedsforsikring.

Ansøgning

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Tegnestueleder Anders S. Voergaard på tlf.: 2675 3357 eller mail as@hhm.dk.

Send din ansøgning og CV til HR-chef Christina Bang Pehrsson cbp@hhm.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.

Om os

HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 260 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse samt om- og tilbygninger samt renovering for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere på www.hhm.dk