I HHM har vi stor succes med at indfri vores kunders drømme om et individuelt, arkitekttegnet enfamiliehus. Vi søger derfor endnu en byggerådgiver til vores salgsteam, som skal være med til at styrke vores position på markedet og skabe yderligere vækst i salget.
Jobbet
Som byggerådgiver får du en bred kontaktflade med mange potentielle kunder, som du primært møder i forbindelse med fremvisninger i vores udstillingshuse. Her handler det om at skabe en god og troværdig relation til kunderne og følge dem tæt gennem hele processen – fra den første kontakt og de indledende møder til kontrakten er på plads. Det kræver, at du arbejder proaktivt og vedholdende og har gode evner inden for dialog og forhandling.
Vores erfaring er, at du får succes i rollen, når du møder kunderne professionelt og imødekommende, er god til at lytte til deres ønsker og behov og formår at finde løsninger, der skaber værdi for kunden.
Om dig
Du har gennem flere år opbygget erfaring med og fundet glæde ved at arbejde inden for B2C-markedet. Du trives med de mange forskellige kundedialoger og forhandlingssituationer, som hverdagen byder på, og bliver motiveret af at skabe gode resultater gennem en professionel og tillidsfuld kunderelation.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med projektsalg og fremvisning af huse.
Du arbejder selvstændigt og har et stort personligt drive. Du trives med at kommunikere og forhandle med mange forskellige potentielle købere og formår at sætte dig ind i den enkelte kundes boligønsker og behov. Du er initiativrig og løsningsorienteret og kan rådgive kunderne professionelt om alt fra planløsninger til materialevalg, så deres boligdrømme bliver til virkelighed.
Som person forventer vi, at du:
Vi tilbyder
Vi tilbyder et afvekslende og spændende job i en stærk og velfungerende virksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde med erfarne kollegaer. Du bliver en del af et åbent, tværfagligt og uformelt arbejdsmiljø, der er præget af initiativ, højt fagligt niveau, engagement og humor. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø – også i en hverdag, der ofte er hektisk og uforudsigelig – og tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Ansøgning
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionschef Michael Hansen på telefon 4117 3585 eller e-mail mh@hhm.dk.
Send din ansøgning og CV til ovenstående og mærk mailen ”Byggerådgiver HHM”.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi gennemgår og behandler de indkomne ansøgninger løbende, og i den forbindelse vil ansøgere, der matcher vores forventninger, blive indkaldt til samtale.
HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 200 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle og arkitekttegnede enfamiliehuse for private kunder. Vi har egenproduktion indenfor beton, anlæg og fundering, murer, tømrer og VVS.
Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen, samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.
Læs mere på www.hhm.dk