Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Funderingsmedarbejdere til HHM Fundering

Så hurtigt som muligt

Kan du lide at arbejde ude i al slags vejr og få ”jord under neglene”? I HHM Fundering har vi lynende travlt og søger derfor dygtige, kvalitetsbevidste og professionelle kollegaer til at udføre vores funderingsaktiviteter.

DU BLIVER ansat på fuld tid og bliver en del af et selvstændigt sjak på to personer. I får stor fleksibilitet og er selv med til at planlægge og styre jeres arbejdsopgaver med support fra vores byggeledere.

ARBEJDSOPGAVERNE omfatter bl.a. rammede minipæle, spunsopgaver, borede fundamenter, pressede pæle, understøbninger og betonarbejder. Selve arbejdsopgaverne varierer fra små projekter af få dages varighed til længerevarende projekter af flere års varighed.

Vi arbejder primært på Sjælland og i Hovedstadsområdet.

DIN BAGGRUND er ikke så vigtig, men har du erfaring, er det selvfølgelig en fordel. Alt afhængigt af dit behov, sørger vi for, at du bliver oplært i bl.a. at styre vores forskellige maskiner og at svejse pæle.

Det er et krav, at du har kørekort (evt. trailerkort), og at du taler og forstår dansk. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med kørsel med entreprenørmaskiner, svejsning samt jord-, beton- og kloakarbejde.

Som person er du mødestabil, fleksibel og kan lide at arbejde i al slags vejr.

Du bliver en del HHM Fundering under HHM Råhus og Anlæg, der beskæftiger godt 50 personer – håndværkere, bygge- og projektledere.

Særlige Forhold
Ansættelse iht. Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri (DI)

  • Mulighed for gulplade-firmabil

Er du vores næste kollega? Så send en mail til Afdelingschef Peter Harrestrup Bang på phb@hhm.dk – alle ansøgninger gennemgås løbende, og stillingen ønskes besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Peter Harrestrup Bang på tlf.: 30 85 01 72.

HHM ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer derfor udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Om os
HHM er en nordsjællandsk entreprenørvirksomhed med ca. 260 medarbejdere og en omsætning på +800 mio. om året. Vi opfører alle former for boliger og erhverv i total- og hovedentreprise. Derudover opfører vi individuelle, arkitekttegnede enfamiliehuse og om- og tilbygninger samt renovering for erhvervsvirksomheder, boligselskaber og offentlige bygherrer.

Vi optimerer løbende kvaliteten og styringen af entrepriserne for at give maksimal værdi for bygherre og slutbrugere. Vores medarbejdere er veluddannede og styrer effektivt komplekse byggeopgaver. Vi prioriterer efteruddannelse og videndeling højt, så både håndværkere og funktionærer er fuldt kvalificerede til at møde morgendagens krav. Anerkendende kommunikation ligger dybt forankret i alle vores medarbejdere – det gavner indstillingen og samarbejdet og motiverer alle vores medarbejdere til at gøre en positiv forskel hver eneste dag.

Læs mere om funderingsafdelingen her

 

Du kan finde vores privatlivspolitik under “Om HHM