I Herlevs tidligere industrikvarter Hørkær opfører HHM projektet VEGA på 269 nye boliger.
Projektet er en totalentreprise, som er indgået efter samarbejdsformen om tidlig inddragelse af byggeriets parter. Boligerne skal være indflytningsklare midt i 2028.
Boligerne bliver samlet i en u-formet karré på seks til otte etager med et grønt gårdrum i midten. Her kommer der to mindre punkthuse i tre etager med 12 boliger i hver. Der bliver et hævet gårdrum med underliggende arealer til parkering og depotrum i stueplan.
I gårdrummet kommer der fokus på biodiversitet, og det bliver indrettet med insekthoteller, legeplads, dyrkningsarealer, beplantning og fællesarealer til de kommende beboere. Alle boliger får enten altan eller terrasse mod gårdrummet.
At bygge kræver engagement og ansvar. Det kræver overblik og proaktivitet. I HHM går vi forrest i alle aspekter af byggeriet. Vi påtager os ansvar og sætter retningen for det gode samarbejde. Med HHM bygger du uden tvivl igennem en tillidsfuld proces.
