Opførelse af ny Sciencebygning & Kantinebygning inkl. udearealer.
HHM har været totalentreprenør på byggeriet, der har sammenlignelighed med det udbudte, da det er et gymnasiebyggeri med bl.a. faglokaler og øvrige faciliteter.
Byggeriet er udført i et bynært område med særlige krav til både trafik- og nabohåndtering såvel som med skolen, der var i fuld drift, bl.a. under eksamensperioder. Dette omfattede bl.a. logistiske hensyn, øget fokus og koordinering af adgangsveje, samt fleksible aftaler omkring udførelsen af arbejdet i relation til bl.a. reducering af byggestøj i dagtimerne.
Sciencebygningen er et traditionelt bagmurs-elementbyggeri med skalmur, samt en kantinebygning med form som en superellipse med varierende glas-/alufacade og delvis kælder.
Sciencecentret indeholder bl.a. fysik, kemi og biologilokaler med tilhørende birum til opbevaring, forsøgslokaler samt bade- og toiletfaciliteter. Bygningen indeholder en række tekniske installationer som f.eks. procesventilation, laboratorieventilation, gasinstallationer med videre.
Kantinebygningen rummer udover kælder med teknik, bade- og toiletfaciliteter et industrikøkken til en professionel forpagter med madsalg til og ud af skolen. Derudover rummer kantinen en større spisesal/forsamlingslokale. Kantinen er ligeledes udført med fuldt dækkende ABA- og ADK-anlæg samt med automatiserede lærreder, lydanlæg og solafskærmning i facaden og ved ovenlyset i taget.
På denne sag er det særligt de tekniske installationer, der har været stort fokus på, og de er blandt de primære løsningsmetoder, der økonomisk har optimeret projektet.
At bygge kræver engagement og ansvar. Det kræver overblik og proaktivitet. I HHM går vi forrest i alle aspekter af byggeriet. Vi påtager os ansvar og sætter retningen for det gode samarbejde. Med HHM bygger du uden tvivl igennem en tillidsfuld proces.
