På GEO’s kontor i Kgs. Lyngby har vi gennemført en omfattende facade- og tagrenovering af den eksisterende kontorbygning samt dets trappetårn og opført en tilbygning på 460 m2 i tre etager.
Den eksisterende, renoverede bygning er blevet energioptimeret, mens den nyopførte bygning er A2018.
Under hele byggeriet og renoveringen har kontorer, værksteder med mere været i fuld brug.
Den nye bygning er sammenhængende med den eksisterende bygning og fremstår i samme udtryk som den renoverede del.
Selve renoveringen af den eksisterende kontorbygning har blandt andet omfattet, at de gamle betonforplader på facaderne og tagkonstruktionen er blevet revet ned. Efterfølgende er den nye klimaskærm blevet bygget op med et Hilti-facadesystem og afsluttet med fiberbetonplader, der går igen på den nye tilbygning, så der bliver skabt en stilren sammenhæng.
Samtidig med facaderenoveringen er tagkonstruktionen blevet bygget op igen og trappetårnet renoveret. Hvor der på facaderne på kontorbygningen er sat fiberbetonplader op, har trappetårnets facader fået sort alubeklædning.
Den nye tilbygning består af kontorer, mødelokaler, toiletter og arbejdslokaler.
I den nye og eksisterende bygning er alle indvendige installationer såsom el, ventilation, VVS, brandsikring henholdsvis udskiftet og udført.
Der er blevet etableret solafskærmning, og bagtrappen har fået en glasoverdækning for at skabe lys og åbne den op.
Der er kommet ny bag- og hovedtrappe. Hovedtrappen er en ståltrappe med granitsten som trin.
Derudover er der udført en række ekstraarbejder i en af værkstedsbygningerne, hvor der er kommet nye vinduer og portene er blevet renoveret.
HHM har udført al jord-, kloak-, og betonarbejder i egenproduktion samt flisemurerarbejderne.
At bygge kræver engagement og ansvar. Det kræver overblik og proaktivitet. I HHM går vi forrest i alle aspekter af byggeriet. Vi påtager os ansvar og sætter retningen for det gode samarbejde. Med HHM bygger du uden tvivl igennem en tillidsfuld proces.
