fb
Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeJobBliv praktikant hos HHM

Bliv praktikant hos HHM

Søg job

Søg job
Ansøgning / CV
Maximum upload size: 516MB

Er du ved at læse til ingeniør eller bygningskonstruktør?

Vi søger løbende praktikanter fra DTU og KEA: Læser du til diplomingeniør eller bygningskonstruktør har du mulighed for at blive praktikant og komme ud på byggepladsen i praktikperioden. Det er her teorien bliver til virkelighed.

HHM er blandt de førende entreprenørvirksomheder inden for boligbyggeri i Region Hovedstaden. Vi opfører alle former for boliger samt erhvervsbyggerier. Lige nu er vi bl.a. i gang med Brygmester Hus i Carlsberg Byen, Botilbud Ebberød – et plejecenter i Birkerød – samt Kejserhaven i Hillerød og Trongården i Kgs. Lyngby. Og flere er i den spæde opstartsfase. Vi søger praktikanter med gå-på-mod, et godt overblik og en konstruktiv tilgang til problemløsning. De fleste af vores projekter foregår i totalentreprise, så du skal være med til at koordinere både arkitekter, ingeniører og håndværkere.

En varieret arbejdsdag
Som praktikant i HHM får du en hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du vil bl.a. prøve kræfter med at:

– Styre en byggeplads
– Kommunikere med håndværkere, underentreprenører, bygherre, beboere, byggeledelse
– Udarbejde tidsplaner
– Deltage i byggemøder
– Udføre kvalitetssikring på byggepladsen
– Udarbejde og indhente tilbud

En del af HHM-teamet
Kamilla Bøgeskov Rasmussen har for nylig afsluttet sit praktikophold i HHM. Nu er hun ansat som byggelederassistent på vores plads i Carlsberg Byen, samtidig med at hun færdiggør sin uddannelse til diplomingeniør på DTU :

Bliv praktikant i HHM ligesom Kamilla.

Som praktikant i HHM får du masser af ansvar. Du får faktisk lov til at have dine egne, små entrepriser, hvor du selv sørger for det hele. Du er selvfølgelig ikke helt alene om det, men under opsyn. Og alle er super hjælpsomme. Så hvis du gerne vil stå for dine egne opgaver og have kontakt til håndværkerne osv., så søg hos HHM.

Mit bedste råd til dig, der skal i praktik er at spørge, hvis du er tvivl. Gør dit bedste, men hvis du ikke er sikker, så spørg. Vær åben over for de opgaver du bliver stillet, men gå også efter de opgaver, du gerne vil være med til”.

Joachim Wilholt Andersen er byggelederassistent og tidligere praktikant i HHM. Ligesom Kamilla er han ved at uddanne sig til diplomingeniør på DTU:

Joachim har været i praktik i HHM.

Jeg har fra dag et kastet mig ud i forskellige udfordringer, hvilket har gjort, at jeg har fået lov til at prøve en masse ting. Handling viser, at man kan, og vil det, man laver. Derfor har det også været utrolig vigtigt for mig, at tilgå tingene med en positiv indstilling. Jeg har fået lov til rigtig mange ting. Det har været enormt lærerigt. 

Jeg har gennem min praktiktid været involveret i flere forskellige entrepriser. Jeg har fået lov til at styre entrepriser og lave kontrakter med underentreprenører. Det at styre sine egne entrepriser har været sjovt. Der kommer dagligt nye udfordringer, som man skal tage hånd om. Hverdagen er aldrig den samme og forandrer sig løbende. Der opstår problemer som skal løses, hvilket jeg synes er sjovt og lærerigt. Man skal kunne omstille sig og have flere bolde i luften.

Jeg vil klart anbefale kommende praktikanter at være engagerede, imødekommende og åbne. Man får helt klart mest ud af sin praktik, hvis man er nysgerrig og villig til at lære. Ansvar er også en vigtig del af ens praktikperiode. Ved at tage ansvar og stå ved de ting man laver, føler man sig som en del af byggeledelsen og ikke ”bare” en praktikant“.

Sådan ansøger jeg
Send din ansøgning vedlagt CV og karakterblad til HR-chef: Christina Bang Pehrsson på e-mail: cbp@hhm.dk. Husk at mærke den ”Praktik”. Ansøgningerne vil løbende blive behandlet.