Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEnfamiliehuseI HHM ER TIDLIG INDDRAGELSE TRYGHED FOR KUNDEN

I HHM ER TIDLIG INDDRAGELSE TRYGHED FOR KUNDEN

Selvom byggebranchen det sidste års tid har været presset af flere udefra kommende faktorer, har entreprenørvirksomheden HHM A/S opnået et tilfredsstillende regnskabsresultat i 2022. I HHM er den målrettede strategi: Tryghed for kunden. Det sker igennem god projekterings- og byggestyring, og involvering af byggeprojektets parter fra starten af. Resultatet er afleveringer uden fejl og mangler, i en høj kvalitet og til den aftalte økonomi.

Der er tilfredshed i HHM med regnskabet for 2022. Virksomheden fik en omsætning på 736,7 mio. kr., et resultat før skat på 27,5 mio. kr. og dermed en overskudsgrad på 3,7 %. Det kom ikke som en overraskelse, at omsætningen for 2022 blev lavere end i 2021. Som en stor del af branchen oplevede HHM også, at opstarten af projekter blev udskudt. Projekter man forventer igangsat i 2023.

HHM har en egenkapital på 97 mio. kr. og har ingen rentebærende gæld. Se de økonomiske nøgletal her

I HHM oplever vi, at samarbejde og tidlig inddragelse af byggeriets parter i et byggeprojekt giver gode resultater for kunden. Det giver tryghed i hele projektfasen, og trods den turbulente samfundsøkonomi så er kundens behov for byggeri i gode hænder hos HHM,” forklarer Svend Pedersen, HHM’s adm. direktør.

HHM GODKENDT TIL MARKANTE BÆREDYGTIGHEDSTILTAG
I 2022 satte HHM turbo på bæredygtighed og ønsket om at være med til at mindske CO2-aftrykket, bl.a. når de bygger enfamiliehuse. I 1. kvartal af 2023 blev HHM’s byggesystem systemgodkendt til DGNB Villa.

I HHM har vi i en årrække opført DGNB- og Svanemærkede byggerier for professionelle bygherrer. Det vil vi også gerne tilbyde vores enfamiliehuskunder. Systemgodkendelsen betyder, at vore kunder nu får et funktionelt og arkitekttegnet hus, der også er certificeret som DGNB Villa.” fortæller Svend Pedersen.

UDVALGT TIL 4 TIL 1 PLANET
Ønsket om at være med til at skubbe det danske boligbyggeri i en grønnere retning fik også HHM til at deltage i initiativet ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet” – et fælles initiativ fra Realdania og VILLUM FONDEN.

HHM kom blandt otte udvalgte husbyggere, der den 29. marts i år skal aflevere et konkurrenceforslag til det mest bæredygtige enfamiliehus.

Herefter vil to-fire blive udvalgt til at opføre et eksempelbyggeri, dvs. hver deres bud på et enfamiliehus, hvor CO2-udledningen er sænket fra 10 kg til 2,5 kg CO2-ækv./m2/år.

”Vi opnår en specialviden på området, som fremadrettet vil komme både private og professionelle bygherrer til gavn,” forklarer Svend Pedersen

Huset skal afspejle boligbehovet for en dansk familie på fire til fem personer. Det skal være klimaoptimalt i valget af byggematerialer, indretning, arkitektur, funktionalitet og antallet af kvadratmeter – spildplads koster nemlig unødig CO2.

FORVENTNINGER TIL 2023
HHM går ind i 2023 med en tilfredsstillende ordrebeholdning. Og det er virksomhedens forventning, at både omsætning og overskudsgrad vil være på niveau med 2022.

Billedtekst: I sensommeren 2022 afleverede HHM sidste etape af Trongården i Kgs. Lyngby til ALFA DEVELOPMENT A/S. Et svanemærket byggeri af 187 boliger bestående af etplans- og toplanshuse samt lejligheder.

KONTAKT:
Svend Pedersen
Adm. direktør
Tlf.: 22 70 70 11
E-mail: sp@hhm.dk