Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEntrepriseEt dejligt hus er på vej – Rejsegilde for Skovgården – Humlebæk Pleje- og Rehabiliteringscenter

Et dejligt hus er på vej – Rejsegilde for Skovgården – Humlebæk Pleje- og Rehabiliteringscenter

Tirsdag den 17. september havde vi rejsegilde for det kommende pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk, der er blevet døbt Skovgården efter den gård, der lå i området for mange år siden.

Normalt bliver rejsegildet holdt når spærene på huset er rejst, men dem er der altså ingen af her, så i stedet blev det fejret i forbindelse med, at det sidste element blev sat på plads.

Rejsegildet blev markeret på traditionel vis med taler og pølsevogn til glæde for alle fremmødte, der omfattede både kommende brugere og naturligvis håndværkerne og byggeledelsen på pladsen.

Fokus ved begivenheden var især det veludførte håndværk samt de kommende forventninger om et byggeri i høj kvalitet, der vil kunne levere de bedste rammer for både beboere og personale i fremtiden.

FAKTA om Skovgården:
Det kommende pleje- og rehabiliteringscenter bliver godt 7.000 kvm og vil bl.a. rumme 30 plejeboliger og 40 rehabiliteringspladser samt genoptræningsfaciliteter og lægepraksis.