Enfamiliehuse Entreprise Råhus og Anlæg Om HHM Karriere

Blog

HomeEnfamiliehuseHHM LEVERER ENDNU ET SOLIDT RESULTAT
HHM har afleveret Markedspladsen i Hillerød med DGNB Guld-certificeret hotel og boliger.

HHM LEVERER ENDNU ET SOLIDT RESULTAT

Selvom byggebranchen de sidste års tid har været presset af flere udefra kommende faktorer, har entreprenørvirksomheden HHM A/S opnået et tilfredsstillende regnskabsresultat i 2023. Med et strategisk fokus på tidlig inddragelse har HHM fortsat sin udvikling af medarbejdernes kompetencer og dermed styrket sin position som totalentreprenør i København og Nordsjælland.

Der er tilfredshed i HHM med regnskabet for 2023. Virksomheden fik en omsætning på 706 mio. kr., et resultat før skat på 30,1 mio. kr. og dermed en overskudsgrad på 4,3 %, og dermed fremgang på både bundlinje og overskudsgrad i forhold til året før.

HHM har en egenkapital på 101 mio. kr. og har ingen rentebærende gæld.

I HHM oplever vi at samarbejde og tidlig inddragelse af byggeriets parter i et byggeprojekt giver den bedste værdiskabelse og resultater for kunden. Det giver tryghed i hele projektfasen, og trods de turbulente forhold i entreprenørbranchen så er kundens behov for byggeri i gode hænder hos HHM. Resultatet er afleveringer uden fejl og mangler, i en høj kvalitet og til den aftalte økonomi,” forklarer Svend Pedersen, HHM’s adm. direktør.

HHM HAR OPNÅET MILJØCERTIFICERING ISO 14001
Som et naturligt resultat af, at HHM i en længere årrække har opført DGNB- og Svanemærkede byggerier med et naturligt fokus på forbedringer for miljø og mennesker, besluttede HHM i 2022 målrettet at opnå en miljøcertificering. Det er med stolthed, at det endelige bevis på ISO 14001-certificeringen blev opnået i efteråret 2023.

”Det ligger dybt i vores værdier og kultur målrettet at arbejde med at udvikle HHM, således vi til stadighed er i stand til at imødekomme vores kunders ønsker og ambitioner for et optimeret byggeri, både for økonomi, bygbarhed og for miljøet herunder CO2-aftryk. Med vores miljøcertificering har vi nu et fuldt professionelt system som en af de få totalentreprenører i branchen, og kan dermed give vores bygherrer den bedste bistand og sparring med fokus på miljøet, ” fortæller Svend Pedersen.

FORVENTNINGER TIL 2024
HHM går ind i 2024 med en tilfredsstillende ordrebeholdning. Det er virksomhedens forventning, at både omsætning og overskudsgrad vil være på niveau med 2023.

Se regnskabstallene de sidste fem år her

 

KONTAKT:
Svend Pedersen
Adm. direktør
Tlf.: 22 70 70 11
E-mail: sp@hhm.dk

 

Billedtekst: Vinteren 2023 afleverede HHM hotel og boliger i Hillerød til PFA Ejendomme A/S. Et DGNB-guld certificeret byggeri af 95 hotelværelser, 65 lejligheder samt fuld parkeringskælder.