
Det bedste fundament for din boligdrøm
Når vi siger ”fundamentet for din boligdrøm”, så tænker du sikkert på alle de overvejelser, som du og familien gør jer, før I beslutter jer for at bygge jeres drømmehus. Det er også fuldstændig rigtigt. Derfor er det en god idé at besøge vores smukke udstillingshuse på Cirkelbuen nu på søndag og få en boligsnak med vores dygtige byggerådgivere.
Fundamentet skal være i orden. Selvfølgelig.
Men når I så sætter byggeriet i gang, så får ”fundament” også en anden, mere praktisk, betydning. Huset skal stå på et betonfundament. Det skal bære hele husets vægt, og det er er helt afgørende, at fundamentet er ”bæredygtigt”.
Hos HHM har vi vores egne betonere. De håndværkere, der sørger for at jeres husdrøm ikke vakler, men står solidt plantet i jorden. Vi har spurgt Søren og Jens fra vores betonafdeling, hvordan fundamentet for jeres husdrømme bliver det bedst mulige.
Hvorfor er fundamentet så vigtigt for huset?
”Fundamentet er nok husets vigtigste konstruktion. Et solidt fundament betyder, at huset fastholder sin form og kvalitet. Og det sørger samtidig for, at huset ikke får fugtskader fra den underliggende jord. Fundamentet er nok det sværeste at lave om, så det skal være perfekt fra starten”
Hvad er udfordrende ved at lægge et godt fundament?
”Fundamentet skal selvfølgelig passe til den grund, som huset skal ligge på. Vi har støbt fundamenter ind i skrænter, lavet pælefunderinger i vandkanten og lavet adskillige niveauspring og forskydninger for at sikre, at familiens hus bliver lige, som de vil have det.”
Hvad er noget af det første, I foretager jer på byggegrunden?
”Vi sørger for, at huset bliver afsat med hjørner, forskydninger, niveauspring osv. Det gør vi i samarbejde med en landmåler, for det skal stå knivskarpt, og alle hjørner skal være vinkelrette. Hjørner kan der være mange af. Huset, som vi er i gang med lige nu har f.eks. 16 hjørner og et pænt niveauspring mellem husets rum. Niveauspring er meget populært blandt vores kunder. Grundene har også forskellige former, og nogle skråner måske.
Så kan vi jævne jorden og begynde at grave ud til selve fundamentet. Og her bruger vi en geotekniker, der tager prøver af jorden forskellige steder under det kommende fundament. På den måde er vi fuldstændig sikre på, at vi får gravet helt ned til den bæredygtige jord, udenom og indvendigt i huset, før vi begynder at støbe fundamentet. Når fundamentet står klar, har vi det første synlige omrids af huset”
Der ligger utrolig mange forskellige jordbunker rundt omkring. Hvordan kan det være?
”Det er fordi, at vi gør klar til rigtig meget på en gang. Vi sørger for at gøre klar til kloak og brønde, de nødvendige afløb i det nye hus og en helt masse installationer, til blandt andet el og VVS, så vores kollegaer kan gøre deres arbejde uden problemer, når vi er færdige. Faktisk forbereder vi også tømrernes arbejde, selvom de først kommer ud på byggepladsen senere. Vi laver nemlig vindbåndene, som er forankringen til taget, som tømrerne laver.
Nu er det kalenderforår. Kan man lave fundamenter på alle årstider?
”Det kan man. Vi går tit i mudder til op over knæene, alt efter hvornår på året vi starter vores arbejde. Lige meget hvornår du starter dit husbyggeri, så skal vi nok sørge for, at din husdrøm hviler på et stærkt fundament”.
Kom og besøg vores spændende og vidt forskellige udstillingshuse på Cirkelbuen nu på søndag fra 13-16. Så kan I sikre jer et stærkt fundament for jeres boligdrøm.
Vi glæder os til at se jer på søndag
P.S. Kør efter Tulstrupvej 3, 3400 Hillerød og følg byggepladsskiltene.
Billede: Fra venstre Jens og Søren