PRESSEMEDDELELSE: Seniorbofællesskabet Laanshøj holdt rejsegilde for HHM-byggeri
Torsdag den 22. august var der rejsegilde på det nye Seniorbofællesskab Laanshøj i Værløse, som totalentreprenøren HHM A/S opfører. Der er sket meget siden den kølige decemberdag i 2018, hvor der blev taget 1. spadestik til de 19 boliger samt et fælleshus. I dag hvor alle husene er rejst, er det ikke svært at forestille sig de kommende beboeres gode liv i bofællesskabet.
Der var glæde hos både de kommende beboere og hos entreprenøren HHM, da rejsegildet blev fejret i dag efter alle kunstens regler. De nye 19 etplansboliger står allerede snorlige i områdets kuperede terræn, og fælleshuset har som det sidste hus fået rejst spærrene, så rejsegildet kunne finde sted.
Traditionen tro blev der holdt tale for byggeriet og håndværkerne, der alle fik mange flotte ord med på vejen, og der blev udtrykt stor glæde over byggeriets høje kvalitet samt den efterhånden nærtstående indflytning i foråret 2020.
Fokus på vedligeholdelsesfrie materialer
De 19 boliger er fordelt på fem blokke omkring et fælleshus. Selvom byggefolkene også arbejder ihærdigt på den indvendige del af boligerne, er det udenfor, at der er sket mest: Med undtagelse af fælleshuset er der allerede kommet tag på alle boligerne. Bofællesskabet er gået efter at gøre hele byggeriet så vedligeholdelsesfrit som muligt, og derfor er der lagt naturskifer på samtlige tage – også på skuret, der er forbundet med huset.
Facaderne bliver en kombination af mursten og en let træbeklædning i Termowood. Dermed overholder byggeriet både lokalplanens krav og tilgodeser et minimum af vedligehold i fremtiden.
Byggefællesskabets parter
HHM har tidligere opført seniorboliger i Rødovre og Humlebæk. HHM har tidligere opført seniorboliger i Rødovre og Humlebæk. På Laanshøj er det HHM, der er bygherre på projektet og beboerne i seniorbofællesskabet overtager ejerboligerne ved afleveringen.
Kontakt
Svend Pedersen
Adm. direktør i HHM A/S
Tlf.: 22 70 70 11