
Flere byggerådgivere og endnu mere boliginspiration til dig
Når du bygger hus med HHM er den første kontakt sandsynligvis med en af vores dygtige byggerådgivere. Vores byggerådgivere er erfarne folk med mange år i branchen, som kan rådgive dig om næsten alt, hvis du planlægger at bygge selv. Lige fra byggegrunden til energivinduer, størrelsen på carporten og finansieringen.
Som nybygger er det sin sag at manøvrere rundt i alle de informationer, som du og familien samler ind fra venner og bekendte, nettet og byggefirmaer. Vores byggerådgivere er ansat til at skabe klarhed i mængden af informationer og til at lytte til dig og hjælpe dig til at få lige præcis det enfamiliehus, som passer til familiens størrelse, drømme og økonomi.
Når I har talt med vores byggerådgiver er næste skridt at møde en af vores dygtige arkitekter og få sat tegninger på jeres forestillinger om det helt perfekte hus. Vi bygger nemlig ikke standardiserede typehuse, men huse der er tilpasset jer.
Det er helt gratis og en meget spændende oplevelse at se sine drømme og ideer blive omsat til konkrete arbejdstegninger. Så kan de fleste af os begynde at forestille os, hvordan det endelige hus kommer til at se ud.