Typehuse hører fortiden til
Typehuse hører fortiden til
Hos HHM starter byggeprocessen med kundernes ønsker og drømme, og ikke med præfabrikerede typehuse. Arkitekt i HHM, Siri Jonsson, fortæller om glæden ved at bygge huse, der er skræddersyet til de mennesker, der skal bo der.
”En moderne bolig er ikke et masseproduceret typehus. Boligen er helt central i vores livsstil og identitet. Husets udseende og indretning er bestemt af de behov og ønsker, som vores kunder har og tilpasset grunden og omgivelserne”, siger Siri Jonsson, arkitekt i HHM og stor fortaler for den individuelle bolig.
Når familien går på nettet for at lede efter et byggefirma, der skal opføre familiens næste bolig, er et af de mest almindelige søgeord ”typehuse”. Det er ret pudsigt, fordi alle husbyggere i dag ønsker at sætte deres helt specielle præg på det nye hjem. Men det er der ifølge Siri Jonsson en ganske naturlig forklaring på.
”Begrebet ”typehuse” er blevet så rodfæstet, at mange danskere bruger betegnelsen den dag i dag om nybyggede huse. Andre betegnelser for private huse er ikke slået lige så stærkt igennem. Og det på trods af, at mennesker der søger på typehuse, slet ikke er interesserede i boliger, der ligner naboens”, siger Siri Jonsson.
”Typehus” var betegnelsen for den boligform, der vandt frem i 1950’erne og 1960’ernes Danmark, hvor danskerne for alvor flyttede i eget hus. Staten introducerede nye lånemuligheder. Et masseproduceret typehus var billigt og gjorde det derfor økonomisk muligt for mange danskere at få eget hus, have og carport. Frem til 1980’erne producerede byggefirmaerne ca. 450.000 typehuse.
Typehuse passer ikke til familiemønstrene
I takt med at danskernes familiemønstre og værdier har ændret sig, bliver det stedse vigtigere for den enkelte familie at tilpasse hjemmet, så det lige præcis matcher familiens behov.
”I dag er familiernes behov meget forskellige. Delebørn, små børn, teenagere. Måske er børnene flyttet hjemmefra. Eller måske skal huset indrettes på familieforøgelse? Det kan også være, at du forventer at flytte indenfor en overskuelig årrække og ønsker at gøre huset så attraktivt som muligt overfor fremtidige beboere. Hertil kommer indretning, farvevalg, gulvbelægning og en hel række andre forhold, der gør huset unikt i forhold til andre mennesker hjem. Du ønsker at signalere ”her bor lige præcis jeg og min familie”. Det kan du ikke på samme måde med et masseproduceret typehus”, siger Siri Jonsson.
Typehuse er småkedelige
De traditionelle typehuse fra 1960’erne er arkitektonisk lidt kedelige at se på på. Nogle er indrettet med små værelser, lav loftshøjde, en mørk pladskrævende pistolgang og køkkener, der er adskilte fra resten af huset i separate rum. I modsætning til i dag, hvor mange mennesker ønsker samtænkning af køkken og stue. Selvom mange typehuse blev opført i en rimelig kvalitet, oplevede andre problemer fordi husene simpelthen blev opført så hurtigt, at de fik sjuskefejl. Byggeelementerne blev præfabrikeret, og byggefirmaerne kunne derfor opføre et typehus meget hurtigt. Samtidig eksperimenterede nogle byggefirmaer i perioden med forskellige miks af materialer, der ikke altid faldt heldigt ud.
Særligt typehuse fra før 1970’erne har også måttet sloges med dårlig isolering.
Egne faste håndværkere
”Hos HHM er arkitektur og materialer samtænkt fra starten af en byggeproces, der sigter på de unikke løsninger, som vores kunder efterspørger. Meget store firmaer har flere ”hyldevarer” og ser en fordel i at masseproducere huse. Her sidder de enkelte faggrupper som arkitekter, ingeniører og byggerådgivere længere fra hinanden. Hos HHM sidder alle faggrupperne sammen og diskuterer vores byggeprojekter. Vi kommer altså omkring byggefaglige og designmæssige udfordringer i fællesskab. Det giver mere gennemtænkte løsninger og i høj grad også spændende arbejdsopgaver, som løfter arbejdsglæden i vores virksomhed. Denne entusiasme smitter af på opgaverne og kommer vores kunder til gode”, mener Siri Jonsson.
HHM er et af de ganske få byggefirmaer, der har egne faste håndværkere ansat. Erfaringen fra de enkelte byggeprojekter bliver på denne måde i virksomheden og løfter kvaliteten yderligere.
Det er ifølge Siri Jonsson en fantastisk tilfredsstillende opgave at hjælpe mennesker med at realisere deres boligdrømme. Boligen er, som vi ved, sandsynligvis den største enkeltstående investering, en familie gør. Så processen og resultatet er enormt vigtigt og udfordrende. HHM skal ramme lige præcis den smag og de behov, som den enkelte kunde har. Både indenfor og udenpå.
Hun har tidligere i sin arkitektkarriere tegnet alt lige fra indkøbscentre til togstationer, men nu ikke er til at trække væk fra opgaven med at designe individuelle huse til danskerne.
Spørger og lytter
Hos HHM kan man som kunde både bestille HHM Unik, hvor kunden får tegnet et unikt hus fra bunden. Eller HHM Arkitekt, hvor kunden vælger sit individuelle hus ud fra syv grunddesigns, som Siri Jonsson og hendes kolleger har været med til at udforme.
Det kan selvfølgelig få en kunde til at stille spørgsmålet: Hvordan får jeg mit helt eget hus, hvis jeg vælger HHM Arkitekt og skal vælge mellem syv grunddesigns?
Men kunden skal aldrig være nervøs for at blive spist af med et traditionelt typehus hos HHM. ”Lige meget hvad kunden vælger hos os, får han eller hun en skræddersyet bolig. Vores syv grunddesigns er beregnet på at starte en samtale med kunden om hans eller hendes ønsker og boligdrømme. Vi har alle brug for noget at forholde os til, når vi skal i gang med at sætte ord på vores nye hjem. Her tjener HHM’s syv grunddesigns en vigtig rolle. Vi ved, hvad vi skal lytte efter i samtalerne med kunderne. Det udmønter sig i vores forslag til kunderne, hvor de ofte bliver overrasket over, at vi har ”ramt plet” med vores forslag. Men det handler i virkeligheden mest af alt om at stille spørgsmål og lytte på den rigtige måde”, siger Siri Jonsson og understreger, at hvert projekt er specielt.
Løfter kreativiteten
”Vi ”retter” ikke bare i en tegning af et typehus. Det er et stort puslespil, hvor vi udvikler tegningerne sammen med kunden. Det er en lidt vanskeligere proces, men resultatet er meget bedre. Kunderne er kreative og kommer hele tiden med gode idéer, som vi kan tage med videre til andre byggeprojekter. På denne måde bliver vi også nødt til hele tiden at konfrontere vores egen viden om byggeprocesser, materialer, teknik og arkitektur. Kravene til komfort, energi og materialer udvikler sig hele tiden, og ved at have den tætte kontakt til vores kunder, får vi den nødvendige inspiration til at løfte kreativiteten både arkitektonisk og byggefagligt. Det er en enormt spændende proces for alle involverede, og det er også derfor, at vi er så glade for vores arbejde i HHM”, siger Siri Jonsson, der dagligt brainstormer med sine kolleger fra de forskellige fagområder om de enkelte projekter.
Første snak med byggerådgiveren
Den første samtale mellem HHM og kunden tager byggerådgiveren. Her tager de sammen en indledende dialog om kundens forestillinger om sit nye hus. Prisniveauet bliver typisk også vendt her, men udseende og udstyr bliver også vendt på mødet med byggerådgiveren.
Måske har kunden og rådgiveren mødt hinanden til et ”Åbent Hus” på et af HHM’s udstillingshuse. Måske har kunden søgt efter byggefirmaer på nettet og ringet. Eller også har venner og bekendte anbefalet HHM, som får mange nye kunder på anbefalinger.
”Vi har faktisk kunder, som er i gang med at bygge nyt hus for anden gang sammen med os. Det er et stort skulderklap og noget, som vi er meget stolte af og ydmyg over”, siger Siri Jonsson.
Arkitekterne møder kunden efter dialogen med HHM’s byggerådgiver, og her fortsætter snakken om huset udformning og indretning. En snak der udmønter sig i konkrete arkitekttegninger af det fremtidige drømmehus.
”Vi bruger mange timer sammen med kunden. For det er helt afgørende, at vi sammen udvikler det hus, som tiltaler lige præcis vores kunde. Skal køkkenet være lidt større? Hvad med loftshøjden i stuen? Mange små værelser eller kæmperum? Han eller hun skal kunne komme hjem til sit hus, sætte nøglen i hoveddøren og fornemme at ”det her er mit hjem”. Den ro og den gode fornemmelse skal alle vores kunder have, og derfor bruger vi meget tid face-to-face med kunderne, siger Siri Jonsson.