
HHM A/S tager hul på byggeriet af Brygmester Hus

Omkranset af det gamle Carlsberg, hvor J.C. Jacobsen startede sit bryggerieventyr, er HHM A/S i gang med opførelsen af Brygmester Hus. Forleden blev der officielt taget første spadestik til byggeriet, og det blev fejret på pladsen midt i mellem de smukke, historiske bygninger.
Helt oppe i Carlsberg Byens sydvestlige hjørne har entreprenørvirksomheden HHM fuld gang i byggeriet af 54 nye boliger samt erhverv og en daginstitution til Københavns Kommune. Det er tredje gang, at HHM går i gang i Carlsberg Byen, hvor de tidligere har opført 174 boliger. Nu er startskuddet gået og inden længe begynder håndværkerne med den første elementmontering.
Dagen blev markeret med taler af Carlsberg Byens adm. dir. Jens Nyhus samt HHM’s adm. dir. Svend Pedersen før det rituelle første spadestik blev gennemført. Herefter var der lækre sandwiches til hele pladsen – og det var der mange der satte pris på.
HHM’s jord- kloak- og betonfolk har
længe været i gang
Egentlig har HHM’s
jord-, kloak- og betonfolk allerede været i gang nogle måneder på den store
plads, hvor der bl.a. er blevet opbygget en gigantisk sandpude på grunden –
knap 40.000 tons sand er der blevet kørt ind – der er blevet lavet fundamenter
og støbt terrændæk, og snart er der klar til, at elementmontagen kan begynde.
Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2021.
Brygmester Hus bliver opført i en totalentreprise mellem Zeso Architects, Niras A/S, Opland Landskabsarkitekter samt HHM som totalentreprenør.
Kontaktperson
Svend Pedersen
Adm. direktør
Tlf.: 22 70 70 11
E-mail: sp@hhm.dk