Enfamiliehuse Entreprise Råhus og anlæg Om HHM Arbejdsmiljø Karriere
10/30-2025

HHM bygger 269 boliger i Herlev

I Herlevs tidligere industrikvarter Hørkær er der skudt mange boliger op de seneste år. Og nu opfører HHM projektet VEGA på 269 nye boliger for bygherren VA7 PropCo, der er ejet af Nordkranen, Catella og Barings som investor

Projektet bliver opført i totalentreprise, som er indgået efter samarbejdsformen om tidlig inddragelse af byggeriets parter. Boligerne skal være indflytningsklare midt i 2028.

”Vi ser frem til at levere et byggeri i høj kvalitet og i en tryg proces. Samarbejdet med vores bygherre har allerede været både tæt, konstruktivt og værdiskabende, og det ser vi frem til fortsætter” siger HHM’s adm. direktør Peter Carstensen.

Boligerne samles i en u-formet karré på seks til otte etager med et grønt gårdrum i midten. Her kommer der to mindre punkthuse i tre etager med 12 boliger hver. Der bliver et hævet gårdrum med underliggende arealer til parkering og depotrum.

I gårdrummet kommer der fokus på biodiversitet, og det bliver indrettet med insekthoteller, legeplads, dyrkningsarealer, beplantning og fællesarealer til de kommende beboere. Alle boliger får enten altan eller terrasse mod gårdrummet.

Projektet opføres efter DGNB Guld-kravene i et samarbejde mellem HHM A/S, Holcher Nordberg Architects A/S, WSP Danmark A/S og Urban Power som landskabsarkitekt.

HHM Nyheder

Post Filter - Dropdown-2-2
Post Filter
  • Alle nyheder
  • Entreprise
  • Enfamiliehuse
  • Råhus og anlæg